Translate

søndag den 29. september 2013

Hjemme fra ferie igen - Høst

Jeg kom hjem fra ferie den første uge i september og jeg fik et chok da jeg så planterne i vindueskarmen og på min altan.. det var blevet en jungle..
Vi skulle flytte dagen efter vi kom hjem, og på vej til den nye lejlighed kørte vi også lige forbi haven, og det var noget af et syn.. den var ikke til at genkende sådan som den var groet til med afgrøder og ukrudt.

Vi har haft lidt travlt de sidste par uger med at flytte, pakke ud og ordne have osv. og jeg har ikke rigtig haft tid til at smide nogle billeder op på bloggen med haven osv. men her kommer de.. billederne i vindueskarmen og på altanen tog jeg dagen efter vi kom hjem og billederne fra haven er næsten en uge efter vi kom hjem..

 Her kan i se hvor meget chili planterne er vokset..
 oppe i venstre hjørne er 2 månedsjordbær i en engangskop, som var meget små da jeg tog afsted..

i bakken med 6 engangkopper er der forskellige ting som jeg prøvede at så for sjov.. alt muligt fra frugt og grønt som jeg har købt i butikkerne osv.
dog kom der kun 2.. den ene lille er citron. Den anden er Tagetes "Ildkongen".
 Her er der også nogle ting som blev sået af frø fra købte grøntsager og lidt forskelligt.

vandmelon, peberfrugt, tomat, chilitomat.
de fleste af dem kom og er meget høje og aflange.
 Der var kun en enkelt chiliplante som døde, men udover det har min nabo klaret det rigtig godt med at vande og passe mine planter, så tak for det hvis du læser min blog.
 den lille Chili "Kiss of salsa" har givet nogle flotte små chillier.
 og det har de fleste af de andre chilier også.
 og lidt peberfrugt.
 noget chili er det vist.
 Og her er altanen så, helt tilvokset..
 De lilla blomster er anis som jeg fik i lykkeposer fra Tony Bülow.. de er blevet ret store..

på gulvet er der mine agurkeplanter..
 Min store tomatplante.. den trænger til at blive bundet op på det øverste stykke som er kommet siden jeg tog afsted.
 Der er kommet nogle fine agurker..
 mynte, dild, jordbær, salvie, persille, bersilikum, oregano og sikkert noget mere..

alt sammen er vokset..
 Her er tomatplanten igen efter jeg har bundet den op.. alt det som bøjer ud er det som er vokset siden jeg tog afsted.. jeg burde binde den helt ind til pinden ligsom resten af planten men det er forsent den har allerede taget den form som den har, så den vil bare knække hvis jeg bøjer den mere...
 Nogle gode agurker på min agurke plante..
 persille, mynte, puløg og sikkert noget mere..
 hovedsalat-planten er gået i stok.. så kan jeg jo tage nogle frø fra den..
 cherrytomatplanten havde et par sideskud jeg ikke fik snuppet og de har virkelige bredt sig udover gulvet som i kan se..
 Den trænger også til at blive bundet op i toppen..
 Min anden tomat plante..

 Det var høsten fra altanen..
 og fra vindueskarmen.. både chili og peberfrugt..
har prøvesmagt dem, og nogle af dem er MEGET stærke.. det er mest de røde små som er stærke.. de grønne og de lidt større er mildere..
 Så kommer vi til haven..
De nøgne planter tættest på kameraet er kartoffelplanterne som er visnet og klar til opgravning (det er normalt at de mister bladene).. de er meget fine og der er ingen tegn på sygdomme eller noget.. dog har de lidt mørke pletter hist og her som nok ikke kan undgås, og et par kartofler med ormehuller, men generelt meget fine..
 En jungle af ukrudt..
hvis i ser de forrige indlæg, eller husker dem hvis i allerede har læst dem ville i vide at der uder dette ukrudtsdække er jordbær planter, ribs, stikkelsesbær, forårs hindbær, efterårs hindbær, solbær, blåbær osv.
 Rabarberplanterne er alle blevet ret store.. jordbærplanterne i bedet ved siden af klarer sig også godt, og de to "money maker" tomatplanter er blevet ret store også og har givet en masse grønne tomater, men dog ingen røde..

 alt det som kan ses i skyggen er tomatplanterne.. der er ca. 9 forskellige så vidt jeg husker.. de var plantet alt for tæt og forkert placeret (skygge)..
 Men de har givet rigtig mange tomater.. både grønne og røde, og en masse som desvære er gået til spilde og rådnet.. det er et vildnis med de tomatplanter som hverken er blevet knibet i sideskudende eller bundet til pinde..
 Den høje spinkle plante er bladdild, og den er gået i stok og har lavet frø..

bagved er der en pastinak som jeg vil lade gå i stok så jeg kan få frø..

på venstre side er der en række gulerødder.. de er også blevet meget fine og store.. de fleste af dem er enda for store..
 Her er der så en KÆMPE bladbede.. meget større end den burde være, og skulle høstes for længst, men jeg har prøvesmagt den og den var udemærket..

den er en god erstatning til spinat, men dog ikke helt så lækker som spinat..
 Majs planterne er blevet højere end mig selv, men jeg ved ikke om majskolperne er klar til plukning.. de virker ikke så store og kraftige som de burde være..
hvordan kan man se om de skal plukkes? skal de der tråde i toppen af kolperne ikke visne før man kan plukke dem?
 En squash plante som har lidt problemmer med bladene.. det kan godt være det er fordi den frugter ikke er blevet plukket men jeg ved det ikke..
 En kæmpe squash..

der er et par stykker men jeg lader nu alligvel en enkelt blive til at tage frø af.. de skal jo blive siddende på planten indtil den modner så meget at den bliver gul og blød..
 Nogle udemærket porrer..
 artiskoken er vokset voldsomt og har nogle store knopper som skulle plukkes da de var små og bløde, men de kan nu alligevel godt bruges..
 Det var ikke alle hindbærplanterne som overlevede men dem som gjorde ser fine ud nu..
Det var høsten fra haven..

rabarber, purløg, tomater, squash, gulerødder, kartofler, pastinak..
 Fine tomater..
 squash og gulerødder..

hovedsalaten er lidt gammel og ikke så frisk men kan godt spises..
 porre.. meget god, men skulle vist hyppes for at få en bleg stilk..
kartofler, og en enkelt løg.. der er vist et par løg tilbage i haven men skal gemme nogle til at få frø fra, så det blev kun til et enkelt løg i år..











Det var det.. Jeg er meget positivt overasket over hvad jeg fik af afgrøder selvom jeg fik det plantet og sået alt for sent.. men det var jo heldigt at vi havde en lang sommer så..
Følg med på bloggen når jeg forhåbentlig skal have konserveret nogle tomater og andre grøntsager og frugter, og jeg håber på jeg kan få lavet noget æblecider mens der stadig er æbler på træerne.. hvis der er nogen som har en æblepresse de vil sælge eller låne ud så sig gerne til.. skal også ha fat i nogle glasflasker med patentlåg, og nogle sylteglas med patentlåg (almindelige glas fra supermarkedet fra marmelade, syltede agurker osv. kan også bruges).. skriv endelig hvis i ligger inde med noget.. nå ja.. skal også bruge noget til at kværne æblerne med (æblekværn, kompostkværn eller hvad man nu bruger til så noget), så hvis i har en i vil sælge eller låne ud eller ved hvor man kan skaffe en så sig til..

onsdag den 4. september 2013

Søger en praktikplads..

Jeg skal starte på Kalø Økologiske Landbrugsskole d. 9 september og jeg skal i praktik så snart jeg ankommer i en uge (hele uge 37)

Så jeg søger en praktikplads for uge 37 men også en på længere sigt når jeg skal i hovedpraktikforløb som er 10-15 måneder, husker det ikke præcist.

Problemet er at jeg kun har fundet meget få praktikpladser som er interessante for mig, for det fleste er bare almindelige industrielle landbrug hvor de kun har 1 slags dyr eller 1 slags afgrøde, og som intet har med selvforsyning at gøre.. og jeg vil jo gerne være selvforsynende så syntes det er lidt spild af tid.

Er der nogen som kender et sted eller kender en som har en mere eller mindre selvforsynende gård?

Det skal helst være et økologisk landbrug, gerne hvor der produceres et stort sortiment af forskellige afgrøder (til f.eks. stalddørssalg, korn, dyre foder osv.), og med et stort sortiment af forskellige dyr til forskellige formål (kød, æg, mælk, uld osv.), samt andre arbejdsopgaver som vedligeholdelse af maskiner og bygninger, og meget gerne fremstilling af produkter fra egne råvarer (mælke produkter, kød produkter, uld produkter osv.).
så kort sagt et selvforsynende landbrug (hvor jeg kan deltage i alle de førnævnte arbejdsopgaver), og ikke et moderne industrialiseret landbrug.

Hvis du kender et sted så skriv meget gerne.. tak for hjælpen