Her er et græskar jeg fik af en der hedder Charlotte..
Nu skal jeg tage frø fra den..
Den stammer oprindelig fra en plante som er blevet sået af frø fra en squash som hun har købt i et supermarked.
De grøntsager som er i supermarkederne kan man godt risikere er F1 hybrider, og man kan derfor ikke være sikker på resultatet hvis man tager frø fra dem, men jeg ved ikke lige om det er tilfældet her. Den ser ivertfald god ud.
Først skæres den over i to, på langs.
Alt andet end indmaden og skralden får min kæreste til at lave mad af, og alt indmaden er frø.
Vask "indmaden" ligsom når man tager frø fra tomater, da der kan være spire-hæmmende stoffer i frugtkødet. Sorter frøene fra resten og lad dem tørre på noget køkkenrulle, og flyt dem derefter til et stykke tørt papir. Gentag indtil de ikke længere står på et vådt stykke papir, og lad dem derefter tørre i et par uger inden de kommer i frøposer.
Her er nogle blomster hoveder af purløg som jeg også fik af Charlotte.
Normalt ville man nok bare terske dem eller så noget, men jeg var meget omhyggelig med at få hvert eneste frø med, da jeg ikke havde det store frølager i forvejen. Det tager lang tid, men det er afslappende.
Her er en god del af dem sorteret fra resten.
Nede i højre hjørne er frøene, og resten er stadig usorteret.
Ærter fra haven.
Stilkene fjernes, og der er nu kun bælgene.
frøene tages ud af bælgene.
Jeg har sorteret mine frø i 3 slags.
Gode
Små
Umodne
det kan godt være det kun er de "Gode" som kan bruges men jeg beholder nu alligevel alle tre slags for en sikkerhedsskyld.
Man skal ikke plukke ærterne fra planten frø at de er helt gule og udtørret, for ellers er de ikke modne nok, og vil ikke have særlig stor spiringsprocent.
Pluk dem med stilk og det hele, gerne hele planten, og hæng dem til tørre, til eftertørring en uges tid. Derefter tages frøene ud af bælgene, og tørres en uge mere spredt udover et stykke papir. Og så i frøposer.
Her er skabet fyldt med forskellige frø som er under tørring.
alt muligt forskelligt.
Chili frø. Jeg ved ikke om de skal vaskes, men jeg har bare taget dem direkte fra chilifrugten og spredt dem ud på et stykke papir.
Det er frø fra alle de chiliplanter jeg fik sidste forår og sommer.
andre frø til tørring. Hele planter, som er kommet i papirposer. Hvis man skal gøre det endnu mere professionelt kunne man hænge poserne op, men det var nu ikke nødvendigt, da de allerede var ret tørre planterne.
Bønner fra haven.
De var tæt på at mugne, og var slet ikke tørre nok, eller modne nok, da moderplanten blev sået alt for sent.. så hang dem med god afstand til hindanden i en sytråd så de fik de bedste forhold til at tørre sig.
Majs fra haven. Af med skrællen, og til tørring.
Lad dem tørre minimum nogle uger.. de skal være stentørre inden du piller majsene af kolpen.
den er tør nok.. Hvis de føles bløde er der lang vej igen, men er de stenhårde er det godt nok.
For at sortere frøene fra blomsterhovederne/kapslerne/bælgene kan man:
- Hælde det hele i en si og skrabe rundt i det til alt andet end frøene er løbet igennem.
- Eller hvis frøene er meget små kan man si frøene fra resten..
- Men hvis frøene sidder fast i blomsterhovederne kan man si det hele igennem ved at skrabe rundt i det, og tilsidst er alt løbet igennem og ligger som en bunke pulver af plantemasse og små frø.
Derefter skal frøene sorteres fra resten, og det kan
gøres ved at sprede pulveret på et stykke papir, og puste pulveret væk. Da frøene har en større vægt pr. rumfang vil de have svære ved at blive blæst væk, og derfor vil der være en stor sandsynlighed for at alt andet end frøene bliver blæst væk.
Men det er ikke altid sådan, så det kan være nødvendigt at tage en anden metode i brug.
Man hælder pulveret med frøene på et stykke A4 papir, i en bunke som ikke er for stor, og deler det ud på et område på ca. 5x10 cm inde i midten af papiret. Nu tager man papiret op, og drejer det nedad, så alle de runde frø løber ned af papiret og ned på bordet, mens alt plantemassen bliver på papiret da det er fladt og let.
Det er kun frøene som triller ned, fordi noget som er tungt og rundt triller nemmere end noget som er fladt og vægtløst. Se bare på en stor rund sten, og et blad. Stenen ruller nemmere ned af bakken, men i metoden nævnt før er der vinden som tager bladet med sig.
Forsøg med en tilpas vinkel på papiret hvor flest mulige frø løber ned uden at der kommer plantemasse med.
Når man har fået de fleste af frøene kan man samle frøene på bordet og stille til side, og derefter gentage processen med det overskydende pulver. Hvis ligger papiret på bordet og ryster det en gang, og prøve igen, vil man se at der altid dukker nye frø op.
Hvis man virkelig vil få mest mullig frø ud af mindst muligt plantemasse, så kan man dele stakken med pulver op og ligge størstedelen til side mens man tager små bunker af gangen og renser. Jo mindre mængde man renser af gangen jo flere frø får man, men man bruger også længere tid på det, så det optimale er at finde en balance mellem hvor mange planter man dyrker til frø, og hvor meget tid man bruger på at rense, men da jeg havde meget få planter, var jeg nød til at rense ret grundigt for at få en god mængde frø, så det betød at jeg måtte rense hver dag i et par uger, men jeg har dog også ret mange forskellige slags frø.
Man kan med fordel kombinere de forskellige metoder for at få så mange frø med som muligt.
Man skal være opmærksom på at der kan være nogle frø hvor det er omvendt (f.eks. rabarber frø, som er flade og papiragtige), og det er frøene som flyver væk først når man puster, eller hvor alt andet end frøene løber ned af papiret, men det er også ligegyldigt, hvis man bare kan spotte frøene og ved hvordan de ser ud så, er det jo lige meget om man sorterer plantemasse fra frø, eller sorterer frø fra plantemasse.
Der er selvfølgelig også vegetativ formering (ukønnet formering) som er stiklinger (f.eks. solbær), eller rodstykker (rabarber), aflæggere (løg), udløber (jordbær), rodknolde (kartofler), som er anderledes fra frø-formering (kønnet formering) på den måde at afkommet er en identisk klon af moderplanten.
Ved frøformering er det tilfældigt hvordan afkommet bliver med mindre man har foretaget formeringen under kontrollere forhold, men det vil aldrig blive helt den samme som moderplanten. Derimod er det nemmere at opbevare frø, og de kan holde årevis, mens vegetativ formerings materiale ofte skal fryses ned hvis det skal holde længere end et par dage (dog er der f.eks. kartoflerne som kan formeres med knoldene med mange måneders mellemrum fra høst til såning). Desuden er der mange planter som er næsten umulige at vegetativ formere (f.eks. salat. Så der er både ulemper og fordele ved begge.
Man kan også bytte sig til frø. (se under links)
Jeg har modtaget en del frø, og fået lov at høste frø fra nogle også..
Tak til:
Min far
Charlotte
Risskov Bibliotek
kalø økologiske landbrugsskole
Tony Bülow
Laila P.
Tom A.
Merete L.
Freya G.
Nini H.
Mette E.
efter at have byttet og høstet, og også købt lidt, har jeg et par hunrede forskellige slags frø (dog i begrænset mængde).. så jeg sparer mange penge ved ikke at skal købe dem, og det er også spændende at samle på mærkelige eller gamle sorter.
se under
"Frøbytte" hvis du vil bytte frø med mig.
Der er også en forening for frøsamlere, hvis man vil: http://www.froesamlerne.dk/
