Translate

mandag den 20. januar 2014

2. omgang cider

Jeg fik lov at låne en frugtkværn af Lene S. fra deljorden.dk. Tak for det Lene..
Den var perfekt til formålet.
Jeg fik hentet et par trillebørfulde æbler fra naboer (spurgte selvfølgelig om lov)..
skær æblerne i halve inden de komme i frugtkværnen.
Første test af pressen.
ups..
fødderne var vist for svage.. de knækkede da søjlerne blev presset opad..
Jeg måtte sætte nye fødder på.. og her er den så.. en betydelig mere robust model af saftpresseren.. er opslaget jeg har lagt op med hvordan man bygger sin egen saftpresser, er tegningerne selvfølgelig ændret til denne robuste model..
Kværne, kværne..
sådan ser det ud efter at blive kværnet..
hvis man vil undgå at det bliver brunt kan man sprøjte noget citron saft på eller rabarber, det stopper den naturlige gæring som er startet fra det øjeblik der går hul på skindet.
æblemosten lægges op i viskestykket som ligger svøbt nede rammen/formen. Undgå at presse det for meget med hænderne, da alt som bliver presset ud nu, bliver suget op af rammen..
Et godt tip er at gøre viskestykket vådt inden start så det ikke bare suger alt saften til sig..
det skal selvfølgelig være et rent viskestykke..
fold viskestykket pænt sammen, og fjern rammen.
En plade ovenpå, lige midt på æblelaget. Pladen adskiller æblelagene.
Foretag samme procudure som før med at lægge et viskestykke ned i rammen og forme det efter rammen. Fyld viskestykket med æble most. Pak viskestykket pænt sammen. Fjern rammen.
Fortsæt til der er 2-3 lag.
Hvis der er mere end 3 lag kan du ikke presse det hårdt nok uden at smadre pressen, men hvis der kun er 2 lag kommer det nok også til at tage lidt længere tid. Dog vil jeg lige sige at det kommer også an på hvor tykke ens lag er.. mine er 4,9 cm ca., men efter at de er presset bliver de omkring et par cm. tykke
Når lagene er lavet, og der er kommet en plade på det øverst lag, så lægges bund-tværstangen ned på pladen, og donkraften stilles ovenpå, og den udvides indtil den rammer top-tværstangen (det er en god ide at have en træklods mellem toptværstangen og donkraften for ikke at lave store skader i træet). Fortsæt med at udvide donkraften så bund-tværstanden tvinges nedad og presser æblelagene flade og presser saften ud af æblemosten.
Dette billede er taget bag fra, så saften løber ud på den anden side i hjørnet til venstre for mig.
Her løber saften ned i en gryde.. jeg skulle nok have lavet hullet lidt større (tror jeg lavede det 10mm), for det løber meget langsomt, og der sætter sig tit æblerester fast.









Jeg fik lavet 30 liter + lidt ekstre som kom på flasker..
Og bagefter var køkkenet et stort rod, med æblerester ud over det hele..
Først lod jeg bare saften stå i beholderen, med planer om at lade det hele gære på æblernes egen naturlige gær, men jeg læste noget om at gære sidder i skraldet, så var ikke sikker på at der var nok naturligt gær, eftersom jeg havde siet alt fra inden det kom i gærbeholderen.
Jeg kogte saften dagen efter, og stilte det til afkøling, og købte noget gær..
Jeg tjekkede også oechslevægten og den var på 1055.
gæren kom i et disinficeret syltetøjsglas, med 125 ml  kogt vand som havde afkølet ned til 30-35 grader..
røre rundt..
Denne gang var det en gær med sødme, og ikke den tørre version som sidst. der stod på pakken at det var til 25 liter men det var fint nok til 30 også..
Dagen efter var gæringen igang..
det stod i kølig stuetemperatur, i mørke..
Efter en uge ca. var oechslevægten på et sted mellem 1005 og 1009, og det var tid til at fylde det på flasker..

Jeg lavede 12 forskellige slags cider på følgene måder..

Direkte flaskning:
1,25 liter - 0 g. sukker pr. liter (1009)

Tilsat sukker:
2,25 liter - 10,8 g. sukker pr. liter (1013)
2,4 liter - 29,7 g. sukker pr. liter (1020)
2,4 liter - 43,2 g. sukker pr. liter (1025)
2,1 liter - 56,7 g. sukker pr. liter (1030)
2,1 liter - 70,2 g. sukker pr. liter (1035)
2,25 liter - 83,7 g. sukker pr. liter (1040)
2,25 liter - 97,2 g. sukker pr. liter (1045)

kogt:
2,2-3,2 liter - 0 g. sukker pr. liter (1009)

Kogt, og tilsat sukker:
2,25 liter - 10,8 g. sukker pr. liter (1013)
2,5 liter - 29,7 g. sukker pr. liter (1020)

Tilsat ugæret kogt saft (1060) istedet for sukker:
4 liter - 229 ml saft pr 0,765 liter cider (1021)

total liter cider: 28-29 liter


De blev alle nøje fordelt og fik ettiketter.
Dagen efter sprang der en flaske.. det var nogle tynde flasker jeg havde fået af min mor.. Jeg åbnede for alle flaskerne af samme type, for at lade trykket slippe ud så de andre ikke også eksploderede..
Nogle af flaskerne havde næsten ingen tryk eller brus, mens andre skummede helt vildt
flaskerne var dem som indeholdte 10,8 og 29,7 g. sukker pr. liter, så jeg tør ikke tænke på hvad dem med 97,2 g. sukker pr. liter ville gøre når jeg åbnede dem..

Vi fik en halv dag til at gøre rent efter svineriet fra flasken der sprang.. heldigvis var det kun en enkelt..

Bagefter besluttede vi os for at stille alle flaskerne ud i have skuret, hvor den kølige temperatur kunne lade gæren falde til ro, men også fordi det ikke ville svine så meget hvis der var flere flasker der eksploderede.

Den første kasse med blandede flasker er det cider vi fik lavet og opbevaret.. billedet er fra efter vi har foræret nogle flasker væk til forskellige folk som har hjulpet os, eller lånt os ting..

kassen nedenunder er den første omgang cider vi lavede, og de begyndte at smage bedre og bedre med tiden, og var ikke så tør som i starten.

efterhånden som vi fik smagt de nye cidre fandt vi ud af at dem som var blevet kogt før flaskning smagte ikke af noget særligt bare kedelig æblesaft uden brus.. jeg ved ikk hvorfor jeg kogte det, men ville bare prøve..

dem uden tilsat sukker smagte lidt tørt men var udemærkede..

dem med meget sukker var meget søde, men havde alt for meget tryk på, og skummede alt for meget ved åbning.. man kunne se kapslerne bule opad, og man måtte stå ved vasken i mange minutter for at lade trykket komme ud.
Dem som var tilsat saft istedet for sukker, var lidt en blanding mellem det kogte og det søde. De havde ikke så meget brus men var stadig søde pga. den tilsatte saft.
Det er svært at sige hvilken mængde sukker der er tilpas at tilsætte men jeg vil sige prøv at lave nogle forskellige med alt mellem oechslevægt 1000 til oechslevægt 1025 så kan man både smage en meget tør cider og en meget sød cider, og se hvad man bedst kan lide.. jeg kan bedst lige den søde, men mine svigerforældre som var på besøg kunne meget bedre lide det meget tørre cider vi havde fra første brygning.

hvis i vil vide mere om hvordan man laver cider så læs opslaget fra forrige brygning.
held og lykke med det..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar